rád man bið mid his agenū wæpnū yfele gewundod ðeah he swa ne wene. and for ðam ðe he lufað frecednysse. he befealð on deað. Besceawa ðu wærlice hwilcum kininge ðu campast. and swa micele swa se heofenlica cyning is mærra and furðor toforan ðam eorðlican cininge. swa micele mara bið ðin wurðmynt toforan ðam woruldlican kempan. Ðu ðencst[1] to gewyrcenne wundorlicne stypel and swiðe healicne. hoga ðu nu for ðy ymbe ða gastlican gestreon to ðæs stypeles getimbrunge. ðæt synd ða halgan mægenu ðe ðu habban scealt. ðæt ðu ðæt weorc mæge wurðlice geendian. ðe læs ðe ðu wegferendū wurðe eft to glige. gif ðin anginn ne becymð to godre geendunge. and ðine fynd geblissian ðe to bysmore syððan. Ne bið ðes stypol getimbrod mid ænigū weorcstane ac mid mænifealdū mihtū ðæs innran mannes. ne mid golde ne mid seolfre. ac mid gastlicū drohtnungū and getrywū inngehigde. truwiende on Gode.
III. De Virtute Animæ.
Ic secge ðe minum bearne. beo ðe an foresceawung. gif ðu Gode anum ðeowian gewilnast. Ne abysga ðu ðin mod on mislicum ðingum. Ne ðu mid olæceunge ænigum gecweme. ac aceorf fram ðe ða flæsclican lufe. ðæt seo flæsclice lufu ðe ne afyrsie Gode. Adræfe ælcne leahtor. and ælcne unðeaw fram ðe. ðæt ðu ðære sawle mihta sylf mæge begitan. Gehyr nu on eornost hwæt ðære sawle miht is. and hwilc miht hyre begite ðæt mæste gestreon. Ðære sawle miht is. ðæt heo hire scyppend lufie. and ða ðing onscunie ðe God sylf onscunað. Ðære sawle miht is ðæt heo sylf beo geðyldi. and ælce weamodnysse fram hire awyrpe. and ðæt heo healde clænnysse ægðer ge modes ge lichaman. and ðæt heo idel wuldor eallunga forseo. and ða gewitendlican ðing mid wó ne lufie. Ðære sawle miht is. ðæt heo modinysse mycelum onscunie and ealle leasunga. and lufie eaðmodnysse. and soðfæstnysse simle folgie. Ðære sawle miht is ðæt heo sibbe lufie. and andan and yrre æfre onscunige.
- ↑ Junius here reads "ðencest."
