Page:King Alfred's West-Saxon Version of Gregory's Pastoral Care (2).djvu/394

From Wikisource
Jump to navigation Jump to search
This page has been proofread, but needs to be validated.
Hatton MS.]
GREGORY'S PASTORAL.
385

hrædlice meahte getrymian ðone ðe he wolde, sealde bisene ðæm lareowum to ðæm ðæt ða unlæredan ne scoldon læran: siððan he his cnihtas gelæred hæfde ðone cræft ðæs lareowdomes, he cwæð swaðeah: Sittað eow nu giet innan ceastre, oððæt ge weorðen fullgearowode mid ðæm gæsðlican cræfte. Ðonne we sittað innan ceastre, ðonne we ús betynað binnan ðæm locum ures modes, ðylæs we for dolspræce to widgangule weorðen. Ac eft ðonne we fullgearowode weorðað mid ðæm godcundan cræfte, ðonne bio we of ðære ceastre út afærene, ðæt is of urum agnum ingeðonce, oðre men to læranne. Be ðys ilcan cwæð Salomon to iongum monnum: Ðu gionga, bio ðe úniðe to clipianne & to læranne, ge furðum ðina agna spræca, & ðeah ðe mon tuwa frigne, gebid ðu mid ðære andsware, oð ðu wite ðæt ðin spræc hæbbe ægðer ge ord ge ende. For ðissum ilcan ðingum wæs ðætte ure Aliesend, ðeah he on hefenum sie Scieppend & engla lareow, nolde he ðeah on eorðan bio monna lareow, ær he wæs ðritiges geara eald, forðæmðe he wolde ðæm fortruwodum monnum andrysno halwendes eges on gebrengean; ðeah ðe he self gegyltan ne meahte, nolde he ðeah ær bodian ða giefe ðæs fulfremedan lifes, ærðæmðe he self wære fulfremedre ielde. Hit is awriten on ðæm godspelle ðætte ure Hælend, ða he wæs twelfwintre, wurde beæftan his meder & his mægum innan ðære ceastre Hierusalem. Ac eft, ða his mægas hine sohton, ða fundon hie hiene tomiddes ðara wietena ðe ðær wisoste wæron in Hierusalem, hlystende hiora worda, & frinende hiora lara. Ðonne is ús [ðæt] swiðe wocorlice to geðenceanne ðætte ure Hælend, ða ða he twelfwintre wæs, ða wæs he gemét sittende tomiddes ðara lareowa frignende, nalles lærende; forðæm he us wolde ðæt to bisene dón ðætte ða únlæredan ne dorsten læran, nu he ðonne wolde cniht bion, & wolde ðæt hiene mon lærde, se ilca se ðe ða ær lærde ðe hine ða lærdon mid ðæm cræfte ðæs godcundan anwaldes. Ond eft Paulus cwæð to his cnihte: Bebiod ðis & lære, & ne forsio nan mon ðine gioguðe. We sculon wietan ðætte oft bið on halgum gewrietum genemned mid feorwe to giugaðhade. Ðæt we magon sweotolor ongietan, gif we Salomones cuida sumne herongemong eowiað, he cwæð: Bliðsa, cniht, on ðinum gioguðhade. Gif he hit ðonne ne tiohchode eall tó anum, ðonne ne nemde he ðone cniht ægðer ge cniht ge giong mán.