Page:King Alfred's West-Saxon Version of Gregory's Pastoral Care (2).djvu/418

From Wikisource
Jump to navigation Jump to search
This page has been proofread, but needs to be validated.
Hatton MS.]
GREGORY'S PASTORAL.
409

niað ða afyrdan buton ða ða ðe ófðryscað ða styringe ðæs flæslican lustes, & of him selfum aceorfað unryhtlico weorc? Ðæm monnum is gecyðed hwelce stowe hi moton habban beforan urum fæder, swa swa we ær cwædon, ðæt hie sceolden habban ece eardungstowe on ðæs fæder huse furðor ðonne his ægnu bearn. Hi sculon gehieran hwæt ðurh sanctus Iohannes gecweden is, he cwæð: Ðæt sindan ða ða ðe mid wifum ne beoð besmitene, & hira mægeðhad habbað gehealdenne; ða folgiað ðæm lambe, swa hwær swa hit fær. Ða singað ðone sang ðe nan mon elles singan ne mæg, buton ðæt hun(d)teontig & feowertig & feower ðusendo. Ðæm is sundorlic sang to singanne mid ðæm lambe on ecnesse beforan eallum geleaffullum, & to blissianne for hira flæsces clænnesse, ðætte ða oðre gecorenan ðone song gehiran mægen, ðeah ðe hine swa singan ne mægen, & for ðæm lufum ðe hi to him habbað, & for ðæm weorðscipe ðe hi gesioð ðæt hie habbað hi fægnigen, & emnswiðe [him] blissigen, ðeah hie ða geearnunga næbben ðæt hi ðone weorðscipe habban mægen. Gehieren eac ða ðe ungefandod habbað ðara flæsclicana scylda hwæt sio Soðfæsðnes ðurh hie selfe cwæð bi ðære clænnesse, he cwæð: Ne underfoð nó ealle men ðas lare. Mid ðæm worde he cyððe ðæt hit is se hiehsta cræft, forðæm he cwæð ðæt hine ealle ne gefengen, & eac sæde ðæt he unieðe wære to gehealdenne, & eac cyðde hu wærlice hi hine healdan scolden, ðonne hie hine underfangen hæfden. Eac sint to manienne ða ðe ungefandod habbað ðæs lichoman scylda ðæt hie witen ðæt se mægðhad is hirra ðonne se gesinscipe, & swaðeah hi sint to lærenne ðæt hi hi ne ahebben ofer ða oðre; ac læten ðæt lif ðæs mægðhades beforan ðæm oðrum, & hine selfne biæftan, & ne forlæte ðeah ðæt lif ðe he wat ðætte betere bið, & behealde hine selfne ðæt he hine ne ahebbe ón idelnesse. Hi sint to manienne ðæt hi ongieten ðætte oft gebyreð ðætte ðæt lif ðara gesinhiwena oferstigð ðæt lif ðæs mægðhades, ðonne hi underfoð ægðer ge forhæfdnesse ge eaðmodnesse furðor ðonne hie gehaten, & ða oðre ne begáð furðum hira ægne endebyrdnesse. Be ðæm wæs swiðe wel gecweden ðurh Essaias ðone witgan to ðære byrig ðe Sidón hatte, sio stod bi ðære sæ; ðæ cwæð se witga: Ðios sæ cwið ðæt ðu ðin scamige, Sidón. Swelce sio burg ða wære ðurh ðæs sæs stemne to scame geworden. Swa bið ðis eorðlice lif oft yðigende swa swa sæ, & ðeah bið oft swiðe acorenlic, & ðæt oðer swiðe aworpenlic, ðætte fæstre bion