swa ðæt he ðeah ðæm lichoman ne dereð. Ac forhwy ne mæg ðonne micle má ðæs modes læce gehælan ða adle ðæra unðeawa monigra monna mid anre lare, ðonne swa micle manigfaldran bioð ðæs modes læcedomas ðonne ðæs lichoman? Ond ðeah ðæs lichoman læcas oft æt anum cierre ægðer doð, ge ðæm lichoma[n] gebeorgað, ge eac ða mettry(m)nesse afliemað.
LXII. Ðætte hwilum ða leohtan scylda biox beteran to forlætenne, ðylæs ða hefigran weorðen ðurhtogene.
Oft eac gebyreð ðætte twegen unðeawas hreosað on ænne man, oðer læss[a], oðer mara. Forðæm sceal ðæs modes læce ær tilian ðæs ðe he wenð ðæt ðone mon ær mæge gebrengan ón færwyrde. Hwilum ðeah, ðær ðær mon oðres tiolað, ðær weaxð se oðer. Forðæm sceal se gesceadwisa læce lætan ær weaxan ðone læssan, & tilian ðæs maran; ðæt sio tid cume ðæt he ðæs oðres tilian mote, buton he begra ætgæddre getilian meege. Ne gáderað he nó mid ðy unðeawas, ac tilað ðæs gewundedan werpe ðe he bewitan sceal, ðæt he hine fullice gehælan mæge. Oft weorðað ða oferswieðde mid unryhthæmde ða ðene magon forlætan hira gifernesse. Oft eac gebyrex ðæm ðe him ægðer ðissa ondrædað, gif hi hi wið ægðer gehealdað, ðæt hi befeallað on idelgielp, forðæmðe nan mon ne mæg nauðer ðissa swa forlætan ðæt ðæt oðer ne weaxe. Hwæðres ðonne ðara yfela is betere ær to tilianne, buton swæðres swæðer frecenlicre ís? Forðy is betere ðæt mon læte sume hwile weaxan ðæt idelgielp, oððæt mon fullice mæge getilian ðæs unryhthæmdes. Forðæm cwæð sanctus Paulus to his cnihte, ða he ongeat ðæt he wolde oðer twega, oððe ða giet yfel don, oððe mid his gode him wilnian lofes, ða cwæð he: Gif ðu wille ðæt ðu ne ðyrfe ðe ondrædan ðinne Hlaford, do tela: ðonne hereð he ðe. Ne scyle ðeah nan mon for ðæm anum ðingum dón ðæt ðæt he to góde deð, ðæt he ne ðyrfe his hlaford ondrædan, ne eft for ðæm anum ðe he wilnige eorðlices lofes. Forðæm se æðela lareow sanctus Paulus, ða he ongeat ðæt he ægðer ne meahte his cniht gelæran ge ðæt ðæt he yfel forlete, & eac ðæt he forðy nanes lofes ne wilnode, ða liefde he him ðone gielp to sumre hwile, & forbead ðæt yfel. Ða
